fredag den 30. juli 2010

Design

Indsendt af Emma

Jeg roder lidt rundt med noget design nu. Og jeg kan ikke finde ud af, hvad der fungerer bedst. Lige nu synes jeg, at det er lidt småkedeligt, og før, tja, jeg kan ikke rigtig bestemme mig.
Noget I synes fungerer godt eller som skal væk?

torsdag den 29. juli 2010

VI ER HJEMME

Indsendt af Emma

Så er vi hjemme efter 5 fantastiske dage i Stockholm. Vi har shoppet, ædt tonsvis af McD (I Sverige har de dobbelt cheeseburgere!!), sovet på sovesal sammen med 26 andre underlige mennesker, grint, shoppet, set 7 H&M på samme gade, været oppe i kirketårnet og set Gamla Stan fra oven, shoppet, været på museum (hey, vi kan jo godt være lidt kulturelle!), spist kilovis af smågodis (bland selv slik koster kun 5 kr/hg i Sverige), shoppet, og fik jeg nævnt noget med at kigge i butikker? ;-)

Vi glæder os meget til at vise jer alle vores flotte køb og alle billederne af smukke Stockholm! :-)

onsdag den 28. juli 2010

Stine Goya lagersalg

Indsendt af Emma

Jeg læste på Shopaholic Sisters, at Stine Goya holder lagersalg. Yup, yup, hvor jeg glæder mig! Jeg eeeeeeeelsker Stine Goya, men nu må vi se, om jeg har nogle penge tilbage efter fem dage i modemekkaet Stockholm - det håber jeg lidt ;-)

tirsdag den 27. juli 2010

Lidt gamle dagens

Indsendt af Emma

Her er lidt gamle billeder, som er nogle af mine ynglings her fra foråret. Det er utroligt så hurtigt, som tiden er gået! :-) På øverste billede er jeg iklædt forklæde og sidder og har pause fra mit arbejde, andet billeder er min mors fødselsdag den 11. maj, og sidste billede er taget i Lund i slutningen af maj:-)

mandag den 26. juli 2010

En skjorte fra skoven

Indsendt af Emma

H&M har lavet to virkelig flotte skovmandsskjorter - her er det Abbey Lee, som viser dem frem for H&M Divided. Hun er jo for adorable! :-) anyways, de koster 179 kr. pr. styk og fås faktisk også i en lyseblå farve, men den er ikke så skovmandsagtig, synes jeg. Skal I have fat i sådan en flot skjorte til en super pris? :-) Køb dem her

søndag den 25. juli 2010

Hende Fallulah

Indsendt af Emma


aka. Maria Apetri synger ikke bare virkelig smukt, hun er virkelig smuk i sig selv. Jeg hørte hende på Roskilde og blev helt forelsket i hendes energi på scenen og den fantastiske stemme. Derudover har hun ret så fed stil, bl.a. den gule blazer og stråhatten ser fede ud. Hun er unik, så hør 'Use it for good' og nyd sangen, hendes flotte stemme og hendes flotte blazer :-)

lørdag den 24. juli 2010

uh ma love

Indsendt af Emma


Jeg glæder mig især til at tjekke Tiger of Sweden, Whyred og Acne ud, når Ditte og jeg skal til Stockholm. Det er tre af mine ynglingsmærker, og de laver virkelig lækre ting, så mon ikke der kommer lidt lækkert med hjem fra en af de tre forretninger? (måske alle tre, haha? ;-) )

fredag den 23. juli 2010

STOCKHOLM! Shopping? Det tror jeg nok!! :)

Indsendt af Emma


Ditte og jeg rejser til Stockholm, Sverige, i morgen. Hjemlandet for Acne, Whyred, Tiger Of Sweden, Weekday, H&M, Monki, Filippa K, Gina Tricot, Rika og uhh, jeg glæder mig til at få flashet mit Visa! ;-) Vi skal bo fra den 24.-28. på vandrehjem i Gamla Stan, og vi skal bruge dagene på at hygge os, nyde Stockholm, som skulle være virkelig smuk, gå på café og shoppe. Jeg glæder mig usigeligt meget! Jeg glæder mig også til at glo på lækre og stilige svenskere ligesom disse fra  Stockholm Streetstyle. Og mon så ikke bloggen bliver lidt bombarderet med flotte billeder fra den svenske hovedstad, når vi kommer hjem? Det tror jeg nok!
Vi forbereder et par indlæg, så bloggen ikke går helt død, så I må hygge jer og nyd sommervarmen i mellemtiden! :-)

man ved, det har været en god aften når....

Indsendt af Ditte

... når den ender på Maccen :-) I dag skal jeg - tømmermændsramt og evigt sulten - på Bakken, hvilket nok ikke er så smart i rutsjebanerne, hæhæ, men alligevel glæder jeg mig. Jeg ville ellers RIGTIG gerne ha' været til Fredagsrock og høre Dúné i aften..

Ciao'
Ditte

torsdag den 22. juli 2010

ain't no mountain high enough

Indsendt af Ditte

Her er et slags "dagens" fra ferien - taget oppe på et meget højt bjerg. Kjolen er fra boohoo, og den blev flittigt brugt! Lige nu har jeg tøjkrise, for jeg skal i byen med nogle veninder senere, og alt mit (yndlings) tøj er til vask efter vi kom hjem... Jeg glæder mig til i aften, for vi skal først spise sammen, og så er det alt for lang tid siden, jeg sidst har været i byen, men nu må jeg skynde mig, skulle rigtig ha' været der nu........

Ciao'
Ditte

onsdag den 21. juli 2010

my babies

Indsendt af Ditte
På Aegina købte jeg noget, som jeg ikke kan få øjnene fra...
.. Men desværre kommer de ikke rigtig til deres ret på billederne her, så I må se dem på en anden dag :-) De var ret billige og kostede kun 23 euro (ca. 170 kr.), og selv om min mor blev ved med at sige, at jeg i forvejen har mange stiletter, jeg aldrig går med, så kom de alligevel med hjem, hæhæ. Hun har egentlig ret, for jeg går aldrig med mine stiletter.. Jeg er 176 cm. høj, og af den grund føler jeg mig (desværre!) som en kæmpe, der bare vælter rundt, når jeg får added 10-12 cm.. Min far er høj (193 cm.) og han fortæller mig altid, at han klart synes høje piger er flottest, og at jeg skal være glad for mine lange stænger, men hvor gad jeg bare godt være 168 cm. som min mor, for så ville stiletterne ikke bare stå og samle støv..

Undskyld mit munddiarré, jeg brokker mig for meget over min højde, I know, men pointen er egentlig bare, at disse stiletter ikke kommer til at stå i hjørnet, for 11 cm. eller ej, så elsker jeg dem!

Ciao'
Ditte

Agistri

I 12 dage har jeg fået tiden til at gå med at slikke sol, bade i poolen, bruge min mors penge og æde mig mæt i lækker, græsk mad (og meeeeget billige oreos!), så selvom "ude er godt, men hjemme er bedst" er det alligevel lidt underligt at være hjemme igen. Vi var på den græske ø, Agistri, som ligger et par timer fra Athen (man skal først med bus og så med båd) og boede på øens bedste hotel. I har sikkert aldrig hørt om Agistri, men det gør ikke noget, for jeg kender næsten ingen, der kender dén ø, og det gjorde jeg heller ikke, før vi tog af sted.. MEN Agistri er en rigtig hyggelig, lille ø med høje bjerge, dybe dale og aaaalt for store bakker at cykle op ad(!), og det er det perfekte sted at slappe af. I weekenden er strandene fyldt med folk fra fastlandet, men ellers er det ikke slemt, Der er ikke overdrevet mange butikker, men dem, der er, er rigtig hyggelige og meget billige. Vi var både på shoppingtur på naboøen, Aegina, ude og cykle dødsruten (jeg følte det som en nærdødsoplevelse, men FUCK!! det var det værd, da vi nåede enden), inde i en overdådigt 1 euroshop i Piraeus og så fik jeg et søpindsvin i hælen - ik' fedt kan jeg hilse og sige.. 






Og så fik I lige en billedstorm fra Agistri :-) Jeg håber, I nyder ferien, for det gør jeg!

Ciao'
Ditte

tirsdag den 20. juli 2010

håndcreme

Indsendt af Emma

I går var jeg med min veninde et smut på Strøget og spise noget lækker cafémad - kylling/bacon sandwich med hjemmerørt karrydressing, MUMS, hvor var det lækkert at få noget ordentligt mad efter fire dages camping og to dage med burgere og toast, fordi jeg har arbejdet hele weekenden:-)!

Vi var i the body shop og prøvede tilfældigt denne håndcreme, jeg mener det, jeg har ALDRIG prøvet noget lignende. Den håndcreme gjorde vores hænder overdrevede bløde, og det holdt endda i flere timer.
Sådan en skal jeg i hvert fald investere i til vinter! Jeg mener prisen var omkring de 99 kr. og den hedder noget med hemp hand protector :-)

back home

Indsendt af Ditte

Hey peeps!
For 13 timer siden steg vi på båden fra Agistri til Piraeus, så fik min bror og jeg et par timer i Piraeus til at shoppe i (hæhæhæ, vi gik vist lidt amok i en kæmpe 1 euro shop), hvorefter vi sad i en bus til Athen i lidt over en time, herfra fløj vi til kbh og nu er jeg hjemme.. Eller, jeg har været hjemme i ca. 1½ time, og jeg er mildest talt bombet, men jeg oooorker bare ikke gå i seng. Jeg er doven, jeg ved det, men så tror jeg, jeg vil begynde lidt på mit indlæg om min ferie :-) Glæd jer! Lige nu har jeg ca. 500 billeder, jeg skal have sorteret i, og så kunne jeg ellers bare skrive i evigheder om de sidste 12 dage.

Go' nat!
Ditte

søndag den 18. juli 2010

Nøjer shopping

Indsendt af Emma

Nøglering fra See by Chloe, købt hos youheshe.com, kjole fra Acne, sandaler fra asos.com

Kl. er to om natten, jeg er alene hjemme, og jeg har total nøjer på, fordi jeg lige har fundet nogle klamme dyr i min seng. Så nu ligger jeg i mine forældres seng (som er på ferie) og netshopper. Alt lys i hele lejligheden er tændt, og sådan forbliver det til i morgen tidlig. Jeg burde sove, for jeg skal være på arbejde om 10 timer, men jeg kan simpelthen ikke få de der insekter ud af mit hoved. Så jeg har endt med at købe disse tre ting. Kjolen fra Acne har jeg prøvet på, og den simpelthen så smuk, den glæder jeg mig til at modtage! :-) Shit, hvor jeg glæder mig til at vågne op i morgen tidlig, så denne nat bare er overstået.

Nå, men sov godt folkens, jeg vil i hvert fald prøve på det:-)

Skjorte 80 kr.

Indsendt af Emma

Dette er denne skjorte, som jeg har købt for 80 kr, og har på i indlæggene her og her.

Den kan købes i H&M onlineshop for 80 kr her. Den fås også i sort, men der ligner det ikke, at den er transperant, som den hvide er :-)

EDIT: En sød læser gjorde mig lige opmærksom på, at den sorte skjorte også er transperant. Så nu må jeg ud og købe en i sort også!

lørdag den 17. juli 2010

så er jeg tilbage

Indsendt af Emma

Så er jeg tilbage efter en fuldstændig fantastisk tur til Samsø med min kæreste:-)
I får mange flere detaljer og rigtig gode billeder om nogle dage, glæder mig til at fortælle jer lidt om turen ;-)


torsdag den 15. juli 2010

In her closet

Indsendt af Emma



Denne form for videoer er virkelig inspirerende. Modeller eller kendte, som viser deres skosamling/klædeskab/håndtaske, ja jeg fandt endda et interview med Chanel Iman og hendes mor på youtube. Alt du skal gøre er at søge på 'in her closet' på youtube eller gå ind på modelinia.com, hvor der er en masse lækre videoer samlet af en masse lækre mennesker fra modeverdenen.

onsdag den 14. juli 2010

solnedgang

Indsendt af Emma



Som fortalt tidligere var vi i Kastrup havn og spise, og jeg synes lige, at jeg ville vise denne smukke solnedgang samt en anden måde at bruge min nye skjorte på. Jeg elsker simpelthen den skjorte, det er vidunderligt at den er så let og transparent! :-)

tirsdag den 13. juli 2010

acne udsalgsfavoritter

Indsendt af Emma


Acne har lige nu udsalg på deres onlineshop med besparelser på 60 %. Fristet? Jeg kunne i hvert fald godt finde på at købe ovenstående items, især kjolen til venstre, som jeg faktisk har prøvet i Illum, den sidder simpelthen så godt! Jeg tror, at hvis min str. stadig er tilbage i en af tingene, når jeg er hjemme fra Samsø, så hapser jeg den! :-)

mandag den 12. juli 2010

fodring af ænder

Indsendt af Emma



Forleden var jeg med mine forældre ude at spise i Kastrup Havn. Her gik jeg i barndom og fodrede ænder;-)
Skjorten, som jeg har på, er et nyt køb fra H&M til kun 80 kr, virkelig et fund for pengene, da den er let, tynd og meget sommerlig. I morgen tidlig rejser jeg jo til Samsø med min kæreste, men jeg har planlagt et par indlæg, så bloggen ikke går helt død, mens både Ditte og jeg er væk. Årh, jeg glæder mig virkelig til at komme væk fra storbyen med al dens forurening i denne hede, men mon ikke jeg hurtigt kommer til at savne det elskede københavn? hav nogle dejlige dage, folkens! :-)

søndag den 11. juli 2010

et styks glad emma

Indsendt af Emma


Jeg synes lige, at I skulle have lov til at se en glad og au natural Emma, som er henrykt over sin mulbaby haha :-)!

Min baby

Indsendt af Emma


Før jeg tog på Roskilde, foretog jeg mig et stort køb:) et, som jeg endnu ikke har fortrudt. Jeg købte mit første Mulberry item, og jeg er så lykkelig for den. Det er en pung i brunt læder, og den har fået navnet 'min mulbaby', haha. Jeg ved, at den kommer til at holde i mange år, da den er super klassisk, og sådan en man ikke bliver træt af. Og da jeg var på Roskilde, så ja, jeg savnede min kæreste, min familie og mit tøj, men det første jeg greb om og kyssede hej, da jeg jeg kl seks om morgenen kom hjem, var min mulbaby. Ægte kærlighed :-) !!

Shrek

Indsendt af Emma


I går var jeg i Cinemaxx og se Shrek 4. Ud over den kølige biograf, min kølige Cola og mine sprøde lakridser, ja, så var filmen fantastisk! :-) Det er sjovt, at en tegnefilm henvendt til børn også kan underholde de ældre, min far, som havde inviteret mig i biografen, nød den. For den var virkelig god, og jeg kunne ikke lade være med at fælde et par tårer til sidst. En perfekt afslutning på Shrek-filmene :-)!

I dag skal jeg sælge is fra 11-23 i denne hede, så jeg er HELT bombet, når jeg kommer hjem i aften, så I må vente med mere blogging til i morgen.

Ha' en dejlig sommersøndag ;-)

EDIT: jeg fik fri kl 18, juhu! :)))

lørdag den 10. juli 2010

Med hat på

Indsendt af Emma

Top fra Acne, øreringe fra h&m, min mors gamle hat, shorts fra Vila

Det er faktisk utroligt, at hvis man kigger sit klædeskab og sine skabe ordentligt igennem, så finder man noget, man har glemt, man havde. Især hvis man (som mig) har tøj utallige steder, så er det nemt at glemme. Hvilket egentligt er ærgeligt, for det er synd for lækkert tøj, hvis det bare ligger og bliver grimt. Nå, men i dag fandt jeg denne orange top (endda fra Acne!) liggende bag alle mine hvide t-shirts (i flertal, kender I det, når man køber det samme selvom man har utallige kopier af det derhjemme?), og vupti! det var jo sådan en farve jeg har ledt efter.Til morgenmaden fortæller jeg min mor, at jeg har tænkt mig at købe en hat i dag, og om hun så ikke forsvinder et øjeblik og kommer tilbage med en smuk, omend lidt slidt, panama-hat. Man behøver jo ikke shoppe længere, når man er glemsomme i familien, haha! ;-)

I dag

Indsendt af Emma



Alle hatte fra hm.com

Jeg tror, at jeg vil i dag vil investere i en hat :-) H&M har nogle meget fine nogle, så de skal helt sikkert kigges nærmere på.

før 9 dages druk

Indsendt af Emma


Her får I lige et billede af mig på vej afsted til stationen for at tage toget til Roskilde festival den 26. juni - det virker som flere månederne siden! :-) Her er jeg ren og veludhvilet sammenlignet med, da jeg kom hjem og ikke havde sovet mere end 4 timer hver nat/morgen i 9 dage samt ikke været i bad en hel uge (...) man kører vel den rigtige festivalstil! ;-)

Mange danskere tager til stranden i heden, men det bliver simpelthen for varmt for mig, så jeg tager i Cinemaxx og ser den nye Shrekfilm, det bliver dejligt at sidde i en kold biograf med en iskold cola - I ved, sådan en fra reklamerne, hvor man hører den bliver hældt op, isterningerne støder mod hinanden, colaen bruser, og der er vanddråber ned langs bægeret. årh, fråder.