torsdag den 24. september 2009

My ♥


Jeg elsker, elsker, elsker virkelig denne pung (selv om min kloge far siger, at man ikke kan elske ting..).
Jeg har haft den i mega mange år og den kostede vist nok kun 10 kr. på udsalg i Smilende Sussi, men det betyder ingenting!
.... Desværre var jeg så MEGA uheldig at miste den i dag, der jeg var ude og handle.
Jeg var både i Netto, Fakta og Irma, og da jeg så skulle til at betale i Irma, var min pung væk. På ingen tid nærmest panikkede jeg og fablede om at komme tilbage senere for at hente (og betale for) mine varer... Der var heldigvis ikke mange kunder, men jeg nåede da lige at overhøre manden bag mig sige "hvis hun kommer tilbage.." Jeg skyndte mig ned i Fakta, tjekkede samtlige kurve og forvirrede alle, hvorefter jeg cyklede videre til Netto, som heldigvis (!!!) havde den.
En meget venlig medarbejder gav mig den tilbage og jeg takkede. Da jeg kom ud igen, ringede jeg til min mor, som blev ved med at insitere på, at jeg skulle gå tilbage og give ham 50 kr. i findeløn, for han havde åbenbart fundet mit studiekort og ringet til min mor. Jeg synes, det var ultra pinligt at skulle ind i Netto igen og finde ham (det gjorde det ikke bedre, at han sad bag kassen og at der var rigtig mange kunder), men han takkede nej og svarede, at han bare var glad for at hjælpe (læs, han ville rigtig gerne have sagt ja tak, men kunne ikke rigtig, da han var på arbejde..)

Jeg går aldrig mere ned i den Netto (eller i hvert fald ikke 3 gange på en halv time), men jeg er SÅ glad for, at der findes flinke mennesker som ham!
Keep up the good work!

Ciao'
Ditte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar